ADHD, ADD og traumer – når nervesystemet kalder på forståelse
“Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?”
“Hvorfor glemmer jeg alting, selv det vigtige?”
“Hvorfor reagerer jeg så voldsomt – eller ikke overhovedet?”
Mange af dem, jeg møder i samtaler, bærer rundt på lignende spørgsmål. De kæmper med uro, impulsivitet, følelsesudbrud eller fravær – og ofte med en grundlæggende tvivl på sig selv. Nogle har en ADHD- eller ADD-diagnose. Andre har oplevet svigt, tab eller stressbelastninger i barndommen eller voksenlivet. Nogle har begge dele. Fælles for dem er en oplevelse af, at noget i deres måde at være i verden på ikke bliver mødt – eller ikke bliver forstået.
Denne artikel handler om netop det krydsfelt: ADHD, ADD og traumer. Hvordan symptomerne kan ligne hinanden. Hvordan de kan forstærke hinanden. Og hvordan vi kan skabe en mere omsorgsfuld, nuanceret og styrkende forståelse af, hvad der egentlig foregår i kroppen, i hjernen – og i livet.
ADHD og ADD – en anderledes måde at opleve verden på
ADHD og ADD er ikke sygdomme, men måder hvorpå hjernen bearbejder informationer og impulser anderledes end hos mennesker, vi kalder neurotypiske. Mange oplever det som en følelse af at være “i gang indeni hele tiden” – både i kroppen og i tankerne. Der kan være mange tanker, mange følelser, mange impulser – og svært ved at skelne, hvad der er vigtigt at reagere på først.
For nogle kommer det til udtryk som uro: rastløshed, hurtig tale, behov for at bevæge sig eller skifte opmærksomhed ofte. For andre som indre støj, koncentrationsbesvær eller vanskeligheder med at tage initiativ. Mange med ADHD eller ADD beskriver, at de kæmper med struktur, organisering og at få gjort ting færdige – selv når det er vigtigt for dem. Det kan føles pinligt, uforståeligt eller som et tegn på dovenskab, men i virkeligheden handler det om, hvordan hjernen regulerer opmærksomhed, følelser og energi.
Samtidig beskriver mange også, hvordan deres anderledeshed rummer styrker. De mærker hurtigt stemninger, tænker i kreative baner, engagerer sig dybt, når noget fanger dem, og udstråler nærvær og spontanitet. Mennesker med ADHD er ofte meget intuitive og omsorgsfulde – særligt når de bliver mødt med forståelse.
Hvad er traumer – og hvordan påvirker de os?
Traumer handler ikke kun om det, vi har oplevet. De handler om den virkning, oplevelsen har haft – og stadig har – på vores krop og nervesystem. Et traume er ikke begivenheden i sig selv, men det aftryk, som er blevet efterladt. Det er en nutidig reaktion på noget, vi har været udsat for i fortiden – noget, som vores system endnu ikke har fået ro til at fordøje, bearbejde og lande efter.
Traumer opstår, når noget har været for meget, for voldsomt, for hurtigt eller for længe – og vi har manglet en tryg ramme at forarbejde det i. Det kan være voldsomme begivenheder som overgreb eller ulykker, men det kan også være relationelle oplevelser som fravær af tryghed, spejling eller stabilitet gennem opvæksten. Udviklingstraumer, tilknytningstraumer og hverdagsbelastninger kan sætte dybe spor.
Det, som traumatiserer os, er forskelligt fra menneske til menneske. Vi har forskellige tolerancer, forskellige erfaringer, og forskellige ressourcer til at møde det svære. Det, som en person kan bære, kan for en anden være overvældende og sætte sig fast. Det betyder ikke, at nogen er svagere end andre – det betyder blot, at vi reagerer forskelligt, og at vores reaktioner altid giver mening ud fra vores livserfaringer.
Nogle bærer også på det, vi kalder transgenerationelle traumer – traumer, der er givet videre fra tidligere generationer. Det kan være, at ens forældre eller bedsteforældre har levet med krig, flugt, vold eller overlevelsesstrategier, som har formet deres måde at være i verden på. Disse erfaringer kan videreføres ubevidst gennem adfærd, mønstre og relationer – og påvirke os, selvom vi ikke selv har oplevet begivenhederne direkte. At forstå og undersøge disse dynamikker kan være en vigtig nøgle til selvforståelse og forløsning.
Et nervesystem, der bærer på traumer, reagerer ofte med enten hyperaktivering (alarmberedskab, uro, vrede) eller hypoaktivering (træthed, tomhed, frakobling). Mange veksler mellem de to. Og når vi ikke forstår, hvad der sker i os, kan vi komme til at tro, at vi er forkerte eller syge, selvom vi i virkeligheden er i gang med at overleve på den måde, vores system har lært.
Hvordan jeg arbejder terapeutisk med ADHD og traumer
I min praksis møder jeg mennesker med ADHD og traumer med respekt, ro og nysgerrighed. Jeg ved, at mange er blevet mødt med skam, krav og forventninger, som ikke har taget højde for, hvordan de faktisk fungerer.
Derfor er det første skridt ofte at skabe et rum, hvor det er trygt at være – også uden at præstere, forklare eller forsvare sig.
Sammen undersøger vi, hvad der sker i dig, og hvordan du kan begynde at forstå dine reaktioner som noget meningsfuldt – ikke som fejl. Jeg arbejder med psykoedukation, så du får viden om nervesystemet, ADHD, traumer og regulering. Det giver ofte stor lettelse at opdage, at der er en forklaring – og at der er noget, man kan gøre.
Jeg lægger også stor vægt på at arbejde med kroppen. Når vi bærer på traumer eller lever med ADHD, kan kroppen føles som et uroligt, forvirrende eller fremmed sted. Men kroppen er ikke vores fjende – den er en vejviser. Den husker det, vi har været igennem, og den forsøger hele tiden at hjælpe os. Derfor inviterer jeg til at arbejde med kropsligt nærvær og regulering gennem blide øvelser, bevægelse, åndedræt og sanseopmærksomhed.
For nogle kan det være at mærke fødderne mod gulvet og finde tryghed i tyngden. For andre kan det være at opdage, hvordan man spænder i skuldrene eller holder vejret, og begynde at give slip. Det kan også være at lære, hvordan man beroliger sig selv i stedet for at overmande sig selv. Når vi begynder at skabe kontakt til kroppen med venlighed og tålmodighed, bliver det muligt at regulere nervesystemet og genvinde tillid til os selv.
Vi arbejder også med at genopbygge kontakt til dig selv og dine relationer, så du får mulighed for at handle ud fra dine behov og værdier – og ikke kun ud fra gamle mønstre. Det handler ikke om at ændre, hvem du er. Det handler om at give dig selv bedre betingelser for at være dig.
Du er ikke forkert – du har måske bare aldrig fået støtte på dine præmisser
Mennesker med ADHD og/eller traumer er ofte vokset op med følelsen af at være anderledes. De har måske fået at vide, at de fyldte for meget, følte for meget, bevægede sig for meget, sagde for meget – eller tværtimod: at de var for stille, for svære at læse, for uengagerede.
Disse stemmer kan sætte sig som indre kritikere, der konstant minder én om, at man skal tilpasse sig, tage sig sammen eller ikke være til besvær. Det kan tage tid at løsne de mønstre. Men det kan lade sig gøre.
Det starter med, at du begynder at møde dig selv med venlighed og forståelse. Og det bliver nemmere, når du bliver mødt på samme måde af en anden.
Der findes veje videre – med støtte og indsigt
Det er muligt at leve et mere roligt og meningsfuldt liv, selv med ADHD og traumer i bagagen. Det handler ikke om at blive en anden – men om at finde ud af, hvordan du kan trives med det, der er dit.
Det indebærer, at du får mere viden om dig selv, mere støtte i hverdagen og mere omsorg i dine relationer. Når du begynder at forstå dig selv med varme og nysgerrighed, bliver det muligt at ændre gamle mønstre og finde nye veje.
Klar til at tage første skridt?
Hvis du genkender dig selv i det, du har læst her, er du meget velkommen til at tage kontakt. Jeg tilbyder et trygt og støttende rum, hvor vi sammen kan finde ud af, hvad du har brug for – og hvordan du kan begynde at skabe nye veje i dit liv.
📩 Du kan kontakte mig her for en uforpligtende samtale.
💬 Jeg tilbyder samtaler både online og fra min praksis på Møn.
