Familieterapi – fordi hele familien er vigtig

Familier forandrer sig og står ofte over for komplekse udfordringer.

Med familieterapi kan I skabe bedre kommunikation, nærvær og forståelse – og finde nye veje, når konflikter, uro eller fastlåste mønstre præger hverdagen.

Når det ikke længere føles som om,

I taler samme sprog

Familieterapi handler ikke om at finde skyld, men om at forstå samspillet i familien – hvordan vi påvirker hinanden, og hvilke mønstre vi er fanget i.

Når et barn mistrives, kan det føre til vrede, tavshed eller tilbagetrækning, mens overbelastede forældre kan føle frustration og afmagt.

Misforståelser og afstand opstår ofte, selv med kærlige intentioner.

Jeg ser familien som et levende system, hvor alle stemmer og behov tæller, og arbejder systemisk og narrativt for at udfolde de historier, vi har om os selv og hinanden – for at skabe større forståelse, nærvær og nye veje sammen.

Terapeut Pernille Ljungdalh

Mød jeres familieterapeut

Jeg hedder Pernille og elsker at hjælpe mennesker.

Jeg har med min uddannelse som familieterapeut MPF (fra Systemisk Institut for Familieterapi) en bred, grundig viden og faglig ballast med mig.

Udover den erfaring jeg selv har, både som menneske med egne relationelle erfaringer, kærlighed og familie, har jeg også hjulpet med mange af de udfordringer par og individuelle klienter har haft med sig.

Min systemiske baggrund – at forstå helheden i stedet for delene

Min tilgang bygger på en dyb forståelse af det systemiske perspektiv, hvor relationer, mønstre og kontekst er i fokus – ikke blot enkeltdele.

Når jeg arbejder med familier, ser jeg på, hvad der sker, men også hvorfor det giver mening i lige netop denne families hverdag og liv.

Dette perspektiv hjælper os med at forstå både familien som et lille system og de større sammenhænge som skole, arbejde og samfund, der påvirker familien.

Ofte hænger udfordringer i hjemmet sammen med ydre strukturer som diagnoser, støtteordninger eller kulturelle forventninger.

Ved at anvende systemiske metoder skaber vi et rum, hvor vi kan tale om vanskeligheder uden skyld og skam – og i stedet spørge:

“Hvad sker der mellem os, og hvordan kan vi forstå det bedre sammen?”

familie terapi sjælland

Livets mange udfordringer – og hvordan familieterapi kan støtte jer

Familielivet bliver påvirket af det liv, vi lever udenom. Udfordringer som sygdom, stress, arbejdsløshed, flytning, skoleproblemer, psykisk mistrivsel eller svære fødsler sætter spor i relationerne. Nogle gange i form af overansvar, tilbagetrækning, konflikter eller følelsen af at være alene med det hele – også når man egentlig står midt i en familie.

I familieterapi skaber vi et rum, hvor det bliver muligt at sætte ord på det, der slider – uden at nogen skal være forkerte. Vi undersøger, hvad der belaster jer, og hvordan I kan støtte både jer selv og hinanden på nye måder. Når udfordringerne bliver delt og forstået, bliver de lettere at bære – og relationen bliver et sted, hvor der kan hentes styrke, ikke kun slid.

Fordele ved familieterapi

Under eller efter en session oplever de fleste klienter:

Styrker kommunikationen, så konflikter kan håndteres mere konstruktivt.
Skaber større forståelse for individuelle behov og grænser.
Systemisk tilgang: Forståelse af relationer, mønstre og kontekst
Fremmer empati og følelsesmæssig forståelse mellem familiemedlemmer.
Giver plads til at lytte forstå hinanden på en ny måde
Hjælper med at afklare roller og forventninger i familien.
Giver konkrete redskaber til at løse tilbagevendende problemer.
Støtter børn og unge i at føle sig hørt og taget alvorligt.
Skaber nye og mere hensigtsmæssige samspilsmønstre.

Hvordan det er at arbejde sammen med mig som familieterapeut