Online terapi

terapi der møder dig, hvor du er

Terapi behøver ikke kræve en lang biltur, et venteværelse eller en dag der er logistisk mulig at sætte af. Online terapi giver dig adgang til det samme terapeutiske rum – den samme ro, det samme nærvær og den samme faglighed – fra dit eget hjem.

Jeg tilbyder individuel terapi, parterapi og familieterapi online. Alle sessioner foregår via en sikker videoforbindelse, og du bestemmer selv, hvor du sidder.

Derfor virker online terapi

Et af de spørgsmål jeg oftest får, er: “Er det nu også ligeså godt som at mødes fysisk?”

Det korte svar er ja – for de fleste. Det lidt længere svar er, at online terapi har nogle helt egne fordele, som faktisk kan gøre det lettere at åbne op.

Når du sidder i dine egne omgivelser, er der noget der sker. Tryghedsniveauet er et andet. Du er på hjemmebane. Den energi, mange bruger på at nå frem og “gøre klar til terapi”, kan i stedet bruges på selve samtalen.

Jeg har i mange sessioner oplevet, at klienter sidder i deres yndlingsstol med kaffen på bordet, med teen på værelset bag laptopen, i bilen med udsigt over marker eller ude i naturen. Det er ægte, nærværende rammer – og det er mere end godt nok.

Online parterapi – og et særligt fokus

Parterapi online er noget, jeg arbejder særligt med – og som jeg har lavet min afsluttende 4. års eksamen omkring i forbindelse med min certificering som Psykoterapeut MPF. Via Dansk Psykoterapeut Forening, har jeg taget forskningsmoduler i egen praksis, som har været grundlaget for det arbejde.

Det gav mig ikke bare en fordybelse i terapeutiske metoder – det gav mig konkret viden om, hvad der virker, hvad der kræver opmærksomhed, og hvordan parterapi online kan fungere mindst ligeså godt som fysisk fremmøde.

Det jeg ser igen og igen er, at parterapi online fjerner en del af friktionen. I stedet for at to travle mennesker skal koordinere transport og kalender, kan I sætte jer sammen i sofaen og logge ind. Det giver hyppigere sessioner, kortere afbrydelser imellem dem – og det gavner processen.

Hvis I er et par og overvejer online terapi, kan I læse mere om parterapi her.

Hvad online terapi kræver af dig

Teknisk set er det enkelt. Du skal bruge:

  • En computer, tablet eller telefon med kamera og mikrofon
  • En stabil internetforbindelse
  • Et roligt sted, hvor du kan tale uden at blive afbrudt

Er I to, der deltager som par, skal I sidde et sted, hvor I begge er med i billedet og kan høre hinanden tydeligt. En bred skærm eller en tablet på et bord foran jer fungerer godt. I behøver ikke sidde tæt – men I skal begge kunne ses og høres.

Udover det tekniske er det vigtigste, at du har 50–60 minutter, hvor du kan være til stede. Sæt telefonen på lydløs. Lad gerne nogen vide, at du er optaget.

Hvornår er online terapi særligt hjælpsomt

For nogle er online terapi ikke bare en praktisk løsning – det er den løsning, der gør terapi mulig overhovedet.

Angst, depression og visse diagnoser kan gøre det svært at forlade hjemmet – eller blot svært at overskue det der er “rundt om” selve terapisessionen: transport, parkering, et fremmed kontor, uvante omgivelser. Online terapi fjerner de lag og giver dig direkte adgang til samtalen – uden at skulle mobilisere energi til alt det andet.

Det samme gælder, hvis du bor uden for de store byer, har en travl hverdag med børn og arbejde, eller har helbredsudfordringer der begrænser din bevægelighed. Geografisk afstand er ikke en hindring, når terapi foregår online.

Er du i tvivl om, hvad der passer bedst til dig, er du altid velkommen til at skrive eller ringe, så finder vi ud af det sammen.

Online og fysisk terapi – begge dele er muligt

Mange af mine klienter kombinerer online og fysiske sessioner. Måske starter du online og ønsker at mødes fysisk engang imellem. Måske er det omvendt – du begynder med at møde op på klinikken og finder ud af, at online-sessionerne passer bedre ind i hverdagen.

Den fleksibilitet ser jeg som en styrke, ikke en kompromis. Det vigtigste er, at du har adgang til den støtte, du har brug for – på de tidspunkter og i de former, der fungerer i dit liv.

Klinikken er fysisk beliggende på Møn, og jeg tilbyder sessioner her til dem der ønsker det. Læs mere under individuel terapi eller traumeterapi.

GDPR og datasikkerhed

Jeg benytter kun videoplatforme, der lever op til gældende GDPR-krav og er godkendt til brug i terapeutisk sammenhæng. Dine oplysninger og indholdet af vores samtaler behandles fortroligt og deles ikke med tredjepart.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan dine data håndteres, er du altid velkommen til at spørge.

Sådan kommer vi i gang

Er du nysgerrig på online terapi, er næste skridt enkelt. Skriv til mig via kontaktformularen eller via mail Pernille@ljungdalh.dk og fortæl kort hvad du søger hjælp til. Så finder vi et tidspunkt til en indledende samtale, hvor vi kan afstemme forventninger og se, om vi er et godt match.

Du er ikke bundet til noget ved at række ud. En første samtale er uforpligtende.

Kontakt mig her