hvem skal du gå til?
Psykiater. Psykolog. Psykoterapeut MPF. Terapeut. Titlerne ligner hinanden, men de dækker over meget forskellige uddannelser, kompetencer og måder at arbejde på. Og netop fordi de ligner hinanden, er det svært at vide, hvem man egentlig skal henvende sig til — og hvad man kan forvente at få hjælp til.
Denne artikel giver dig et ærligt og klart overblik over, hvad de fire faggrupper typisk laver, hvad der adskiller dem, og hvad MPF-titlen egentlig betyder, når du leder efter en terapeut der er fagligt forankret.
Hvorfor er det så svært at gennemskue?
En del af svaret er, at de fire faggrupper i Danmark ikke reguleres ens. Nogle titler er beskyttede ved lov. Andre er det ikke. Og inden for de ubeskyttede titler er der stor forskel på, hvem der bruger dem — fra fagpersoner med mange års uddannelse og erfaring til folk, der har taget et enkelt weekendkursus.
Det betyder, at du som person der søger hjælp, ikke kan nøjes med at kigge på titlen. Du er nødt til at vide, hvad der ligger bag den.
Psykiater — lægen med speciale i psyken
En psykiater er uddannet læge, der efterfølgende har specialiseret sig i psykiatri. Uddannelsen som læge tager seks år, og specialuddannelsen i psykiatri tilføjer yderligere fem år. Det er den længste uddannelsesvej af de fire.
Det centrale kendetegn ved psykiateren er, at han eller hun er den eneste af de fire faggrupper der kan diagnosticere og ordinere medicin til psykiske lidelser. Det gør psykiateren til en nødvendig del af billedet, når der er tale om tilstande som svær depression, bipolar lidelse, psykose eller andre tilstande der kræver medicinsk behandling.
Mange psykiatere arbejder primært i det psykiatriske sundhedssystem — i hospitalerne eller i privatpraksis med specialiserede patienter. Konsultationerne er typisk kortere og mere udrednings- og medicinorienterede end de samtaleterapeutiske forløb hos psykologer eller psykoterapeuter.
Nogle psykiatere har taget en efteruddannelse i psykoterapi og tilbyder dermed en kombination af samtaler og medicinsk behandling. Men det er ikke standarden — og det er ikke noget man kan antage uden at undersøge det.
Hvem henvender sig typisk til en psykiater? Dem der har brug for en egentlig diagnostisk udredning, medicineringsvurdering, eller som er henvist fra lægen til behandling i det psykiatriske system.
Psykolog — akademikeren med den teoretiske dybde
Psykolog er en beskyttet titel i Danmark. Det betyder, at kun personer der har afsluttet en femårig kandidatuddannelse i psykologi på universitetet, og som har fået autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, må kalde sig psykolog.
Autorisationen — som gives efter to års superviseret praksis efter kandidatuddannelsen — er vigtig at kende til. Det er den, der giver adgang til ydernumre, tilskudsordninger og opgaver for det offentlige. Autoriserede psykologer er underlagt Styrelsen for Patientsikkerhedens tilsyn og klagemulighed.
Psykologuddannelsen er bredt akademisk og teoretisk. Den dækker personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, kognitionspsykologi, socialpsykologi og meget mere — men indeholder ikke nødvendigvis psykoterapi som praktisk disciplin. Psykologer er typisk stærke i udredning, testning og vurdering — og de arbejder i en lang række sammenhænge: skoler, virksomheder, hospitaler, privatpraksis.
Psykologer kan tage specialistuddannelser i forskellige retninger. En af dem er psykoterapi — og her er det relevant at nævne, at mange psykologer netop vælger at uddanne sig som psykoterapeuter efterfølgende, fordi universitetsuddannelsen ikke i sig selv indeholder et krav om praktisk psykoterapeutisk uddannelse. En psykolog der har taget den fireårige psykoterapeutuddannelse ovenpå sin kandidat, kombinerer den akademiske bredde med en dyb, praktisk kompetence i samtalebehandling — og kan blive optaget i Dansk Psykoterapeutforening som MPF.
Hvem henvender sig typisk til en psykolog? Dem der ønsker psykologisk udredning, har behov for tilskud via det offentlige, eller søger en kombination af teoretisk indsigt og behandling.
Psykoterapeut MPF — det faglige kvalitetsstempel
Her er det vigtigt at forstå to ting på én gang: “psykoterapeut” er ikke en beskyttet titel i Danmark — og alligevel er der stor forskel på, hvem der bruger den.
Fordi titlen ikke er lovbeskyttet, kan alle i princippet kalde sig psykoterapeut uden egentlig uddannelse. Det er præcis her, MPF-titlen har sin berettigelse.
MPF — Medlem af Dansk Psykoterapeutforening — er et dokumenteret kvalitetsstempel, der stiller en række konkrete krav:
En lang eller mellemlang videregående uddannelse inden for psykologi, pædagogik, sundhed eller det sociale område som grundlag. Mindst tre års relevant erhvervserfaring med mellemmenneskelig kontakt. En fireårig psykoterapeutisk uddannelse fra et uddannelsessted, der er godkendt og evalueret af Dansk Psykoterapeutforening. Gennemgået egenterapi som en del af uddannelsen — et krav der ikke stilles til psykologer på grunduddannelsen. Efterlevelse af foreningens etiske retningslinjer, med mulighed for at klage til foreningen.
Det betyder, at en psykoterapeut MPF ikke er en person der er startet helt fra nul. Vedkommende har en forudgående faglig baggrund — som fx pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, lærer, eller netop psykolog — kombineret med mindst tre års praksis og en fuldstændig psykoterapeutisk specialuddannelse. To-fagligheden er et bevidst krav: det er et ønske om terapeuter der kender virkeligheden, ikke bare teorien.
Egenterapien er et element, der adskiller psykoterapeuter fra mange andre faggrupper. Tanken er, at terapeutens vigtigste redskab er sin egen person — og at man bør kende det redskab indefra.
Dansk Psykoterapeutforening arbejder aktivt på at få psykoterapeutuddannelserne niveauvurderet til masterniveau hos Danmarks Akkrediteringsinstitution, så de bliver sammenlignelige med øvrige videregående uddannelser i Danmark og Europa.
Hvem henvender sig typisk til en psykoterapeut MPF? Dem der søger et dybdegående samtaleterapeutisk forløb — med fokus på personlig udvikling, relationer, traumer, ADHD/ADD, familiedynamikker, parforhold eller livskriser — og som ønsker sikkerhed for, at behandleren har den nødvendige faglige baggrund.
Psykoterapeut/terapeut — en titel alle kan bruge
Det er et ubehageligt faktum, men det er nødvendigt at sige det direkte: betegnelsen “terapeut” eller “psykoterapeut” uden et dokumenteret tilhørsforhold til en anerkendt fagforening giver dig som klient meget lidt sikkerhed.
Det er ikke ensbetydende med, at alle uorganiserede terapeuter er ukvalificerede. Der er mange dygtige fagpersoner, der arbejder uden MPF-titel eller tilsvarende. Men der er ingen strukturel garanti for uddannelsesniveau, etik eller mulighed for klagehåndtering.
Hvis du overvejer at gå til en terapeut, er det altid en god idé at spørge direkte: hvilken uddannelse har du? Er du medlem af en fagforening? Hvad er din erfaring på det område, jeg søger hjælp til?
Hvem skal du gå til?
Der er ikke ét rigtigt svar. Det afhænger af hvad du har brug for.
Har du behov for medicinsk vurdering eller behandling af en alvorlig psykisk tilstand, er psykiateren vejen. Har du behov for udredning, testning eller offentligt tilskud, er psykologen oplagt. Søger du et dybtgående samtaleterapeutisk forløb — og ønsker dokumentation for, at din behandler har en solid faglig baggrund — er en psykoterapeut MPF et trygt valg.
Det er også værd at minde om, at de fire faggrupper ikke udelukker hinanden. Mange mennesker er i kontakt med både en psykiater og en psykoterapeut på samme tid — psykiateren vurderer og følger medicinen, psykoterapeuten tilbyder det vedvarende samtaleterapeutiske forløb. Det er ikke enten/eller.
I mit arbejde som psykoterapeut MPF og specialist i ADHD og ADD møder jeg jævnligt mennesker, der har gået mange steder uden rigtig at have fundet det de søgte — ikke fordi de foregående behandlere var dårlige, men fordi man er ved at finde ud af, hvad man egentlig brug for. Det er en del af processen. Og det er altid muligt at starte forfra.
Læs mere om individuel terapi, ADHD/ADD-rådgivning og hvad terapi er, og hvordan et forløb foregår.
FAQ – Spørgsmål om faggrupper og titler
Hvad betyder MPF? MPF er en forkortelse for Medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Det er et kvalitetsstempel der kræver en forudgående faglig uddannelse på mindst bachelorniveau, mindst tre års erhvervserfaring med menneskelig kontakt, og en fireårig psykoterapeutisk uddannelse fra et godkendt uddannelsessted — samt gennemgået egenterapi.
Er psykoterapeut en beskyttet titel i Danmark? Nej. Titlen “psykoterapeut” er ikke lovbeskyttet i Danmark, hvilket betyder, at alle teknisk set kan bruge den. Titlerne “psykolog” og “psykiater” er derimod beskyttede. MPF-titlen er branchens eget kvalitetsstempel, der stiller krav til uddannelse, erfaring og etik — og giver klagesmulighed.
Kan en psykolog også være psykoterapeut? Ja. Mange psykologer vælger at tage en fireårig psykoterapeutisk uddannelse efter afsluttet kandidat, fordi psykologuddannelsen ikke i sig selv indeholder psykoterapi som obligatorisk praktisk disciplin. En psykolog med MPF-titlen kombinerer den akademiske psykologiske dybde med en dyb, praktisk psykoterapeutisk uddannelse.
Hvad er egenterapi, og hvorfor er det et krav for psykoterapeuter MPF? Egenterapi betyder, at den kommende terapeut selv gennemgår terapi som en del af uddannelsen. Tanken er, at terapeutens vigtigste arbejdsredskab er sin egen person — og at man bør kende det redskab indefra. Det er ikke et krav i psykologuddannelsens grundforløb, men i specialistuddannelsen i psykoterapi stilles der krav om 80 timers egenterapi.
Hvad laver en psykiater, som en psykolog eller psykoterapeut ikke kan? En psykiater er den eneste af de tre der kan ordinere medicin til psykiske lidelser. Psykiatere har også en baggrund i udredning og diagnosticering af svær psykisk sygdom, og er typisk involveret i behandlingen af psykose, svær depression med medicinbehov, bipolar lidelse og lignende tilstande.
Kan jeg få tilskud til psykoterapi? Tilskudsordninger via det offentlige kræver som udgangspunkt en autoriseret psykolog med ydernummer. Psykoterapeuter MPF er ikke en del af den offentlige tilskudsordning, men mange har en privat sundhedsforsikring der dækker psykoterapi — det er altid værd at tjekke. Nogle kommuner yder støtte til terapeutiske forløb i særlige situationer.
Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en coach? Coaching og psykoterapi er to meget forskellige ting, selvom de kan overlappe i form. Coaching arbejder typisk fremadrettet med mål og ressourcer. Psykoterapi arbejder med psykologiske processer, mønstre og eventuelle bagvedliggende problematikker. En coach har ingen forening-baserede krav om uddannelse eller egenterapi. Det er ikke en faggruppe der er sammenlignelig med psykoterapeuter MPF.
Hvad skal jeg spørge om, når jeg vælger en terapeut? Det er altid fornuftigt at spørge: hvad er din uddannelsesbaggrund? Er du medlem af en fagforening, og hvilken? Hvad er din erfaring med det jeg søger hjælp til? Og hvad er dine etiske retningslinjer og klagemuligheder? En erfaren og fagligt forankret terapeut vil svare åbent på alle disse spørgsmål.
Har du spørgsmål om, hvad der kunne være det rette for dig? Du er altid velkommen til at kontakte mig — enten for en indledende snak, eller for at læse mere om, hvad der sker i et terapeutisk forløb hos mig.